Et par dage med afslapning, wellness, god mad og minderige oplevelser! Lyder det som det pusterum, du og din veninde eller partner har brug for? Det kan faktisk sagtens lade sig gøre, også selvom I måske ikke bor i en storby.
Tag en tur til København og få en herlig oplevelse i hinandens selskab, som I kan leve længe på. Herunder kan I se, hvor let det kan gøres. I bestemmer selvfølgelig selv hotel, spa sted, spisesteder, seværdigheder osv. Helt efter jeres ønsker og pengepung.
Book et værelse
Tag eksempelvis af sted lørdag først på dagen. Indloger jer f.eks. på Wakeup Copenhagen. Det er en god og prisvenlig mulighed. Spar penge ved at booke online, så er der lidt mere at spendere på de andre oplevelser.
Der findes to Wakeup Copenhagen hoteller. Et i Borgergade og et i Carsten Niebuhrs Gade. Begge er smarte lavprishoteller. De har værelser på de nederste etager til dig, der gerne vil blive ved jorden, og værelser højere oppe til dig der gerne vil nyde den smukke udsigt over København.
Vi kan ikke anbefale det ene hotel frem for det andet. De er lige gode. Det er et spørgsmål om beliggeheden og afstanden til de seværdigheder, I gerne vil opleve.
Hotellet i Borgergade er det, der ligger tættest på Strøget, hvis det er dér, I gerne vil bruge jeres tid.
Hjertet af København – Strøget
Og Strøget kan I jo næsten ikke komme uden om, når nu I er København en solbeskinnet lørdag formiddag.
Strøget er en af Europas længste gågader, og I finder et utal af butikker, der bugner med varer lige fra duft på flasker over sko og tasker til møbler. Fra billige brugsting til verdens dyreste mærkevarer.
Men Strøget er meget mere end shopping. F.eks. kan I gå ned ad sidegaden, Nørregade, og se Vor Frue Kirke, hvor Kronprinsen blev gift med sin prinsesse eller Storkespringvandet på Amagertorv.
På Strøget er der også masser af muligheder for at få en bid mad eller en lille forfriskning, når I trænger til det. Hvad enten i foretrækker pølsevognen, burgerbaren, pizzeriaet eller en café eller restaurant. Der er noget for en hver smag.
Til aftensmaden kan vi anbefale den stilfulde og hyggelige sushirestaurant Haiku Sushi, der har til huse i en gammel herskabslejlighed ved Københavns Domhus for enden af Nytorv.
Eksklusiv udrensning
Efter en god nats søvn kan I gå – eller tage offentlig transport – til Samadhi Spa. Afhængig af hvilket Wakeup Copenhagen I har valgt, er der mellem 10 og 30 minutters gang.
Her kan I få renset krop og sjæl med en eksklusiv udrensning, hvor I bliver forkælet i 2½ time.
I behandlingen indgår helkrops massage, forfriskning i Samadhi Spas hyggelige lounge, infrarød sauna med udrensende helseshot og jacuzzi med fri afbenyttelse af Samadhi Spa’s egen bodyscrub. Undervejs vil i også blive trakteret med lækker champagne, smoothies, chokoladefondue og frisk frugt.
Så bliver det ikke meget bedre, og I vil med garanti vende tilbage til hverdagen med fornyet energi.
I kan booke Eksklusiv udrensning for 2 lige her.