Nyeste indlæg

424x572__0147__A5F0950_OK

Toptunet til de store begivenheder

Du er sikkert ikke i tvivl om, at en professionel omgang massage eller en afslappende tur i jacuzzien virker afstressende og plejende på din krop og sjæl og giver dig et pusterum i en travl hverdag. Men massage og andre forløsende kure er ikke kun afhjælpende, men også forebyggende.

Ligesom du – og måske din kæreste – kan finde på at gå i spa og forkæle dig selv efter en hård periode på jobbet, en anstrengende tid i parforholdet eller bare efter en trættende shoppetur for at stresse af og få ny energi, så kan den samme behandling være forebyggende, når du ved, der er en større udfordring i vente.

Forbered dig

Det er jo nok ikke så tit, at du er klar over, hvis du går en anstrengende tid i møde i parforholdet, med mindre det er fordi I venter barn, som tit kan være belastende for et parforhold pga. manglende søvn, frustrerende tanker, usikkerheder osv.

Men nogle udfordrende begivenheder i livet bliver du advaret om, inden de oprinder. F.eks. eksamen, jobsamtaler, en forestående stor præstation på jobbet, en sportspræstation eller måske sågar et besøg hos tandlægen – hvis du er angst for tandlæger.

Sådanne begivenheder kan du gøre dig klar til ved hjælp af en massage eller anden form for afslappende behandling.

Et boost til selvtilliden

Skal du f.eks. til en jobsamtale, vil du med garanti forberede dig ved at øve dig på din præsentation, forestille dig hvilke spørgsmål der kan komme og tænke over, hvilke svar du vil give osv. Men en god idé vil også være at planlægge tid til at forberede din krop og din mentale tilstand.

Sæt eksempelvis 60 minutter af til en walk-in/fly-out. Det kan godt være du kommer med tunge skridt, men du flyver herfra på lette fødder.

Vi stiller et skønt fodbad klar til dig i Samadhi Krystal Lounge. Fodbadet indeholder skøn himalaya salt og æteriske olier. Der vil derudover være peeling og papaya/melon-gelé til rådighed.

Vi serverer champagne – den skal du måske holde lidt igen med – smoothie og chokoladefondue.

En kur i en afslappet atmosfære, der giver velvære til hånd og fod og ro i sjælen, så du med oprejst pande kan gå til jobsamtale.

Mød op med et smil på læben

Du kan naturligvis også vælge en af vores dejlige ansigtsbehandlinger, så er du sikker på, at du efterfølgende kan lægge ansigtet i de rette folder, når du skal møde din – forhåbentlig – kommende arbejdsgiver.

Lær dig selv bedre at kende

Hvis du helt vil slippe angsten og uroen én gang for alle og komme i balance med dig selv, kan du vælge et længerevarende forløb, som f.eks. vores Healing, hvor du vil komme til at lære dig selv bedre at kende og give slip på destruktive mønstre.

Vi hjælper dig med at være forberedt

Ligegyldigt hvilke store udfordringer du står foran, så står vi klar til at hjælpe med at forberede din krop og sjæl på den kommende begivenhed.

Scroll to Top