Alle parforhold har brug for at blive hjulpet lidt på vej fra tid til anden. Man siger at kærligheden er hårdt arbejde. Det lyder ikke så romantisk igen, men der er noget om snakken. Med det travle og småstressede liv som vi lever i vores tid med karriere, motion og fritidsinteresser – måske endda krydret med småbørn i familien – kan det godt være lidt op ad bakke at holde liv og gnist i parforholdet.
Det er fristende at holde fokus på job og børn og glemme romantikken lidt. “Nu er vi jo sammen, så alt er godt,” kan man sige til sig selv og hinanden, og bevidst eller ubevidst overse, at nærheden og kærligheden glider i baggrunden. Dette kan sagtens gå i perioder, men ikke i længden. Hvis man vil have bevis for denne påstand, kan man blot tage et kig i den nyeste skilsmissestatistik.
Nu skal vi ikke tage den negative hat på her, eller snakke mere om kriser. Den positive nyhed er nemlig, at der er masser af ting I kan gøre sammen som par for at løfte den romantiske side af jeres parforhold fra tid til anden, så det udover at være et arbejdsfællesskab også forbliver et kærlighedsforhold med nærhed og intimitet.
Eventyr i hverdagen
“Mest af alt holder jeg af hverdagen,” skrev salig Dan Turell og det er ord, han ofte er blevet citeret for siden hen. Ikke uden grund. Hverdagen er den der fylder 70 % af vores liv og det er her vi skal sørge for at leve og have det godt – selv og sammen. Alt for mange mennesker ser udelukkende frem til ferier, og glemmer at der er masser af magi at finde i hverdagen hvis man selv formår at skabe de små eventyr.
Hverdagseventyrene er ét af de bedste redskaber til at holde kærligheden i live i et travlt parforhold eller ægteskab. Hvad mener vi med hverdagseventyr, tænker du måske? Det er jo individuelt, hvad man oplever som eventyr, men kort fortalt handler det om at gøre noget sammen, der er ligger uden for de faste rutiner; noget der ryster posen lidt og er usædvanligt. Det er denne følelse af eventyr og “stikken af fra hverdagen” man ofte oplever på ferier, men det behøver slet ikke at koste dyre rejser at opnå denne fornemmelse.
Vores yndlingseksempler på små eventyr i hverdagen er når man overrasker hinanden – bryder rutinen. Bare i det små. Det kan være at man tager fri et par timer en formiddag og bliver i sengen. Det kan være at man mødes til frokost og spiser sammen. Det kan være at man får børnene passet og tager til koncert med yndlingsbandet. Det kan være et lækkert spaophold. Det kan såmænd blot være en aftentur gennem byen hånd i hånd. Det gælder om at skabe de små huller og pusterum, hvor man kan lade skuldrene falde og finde tid til at kigge hinanden dybt i øjnene og mærke hvorfor det var man faldt for hinanden i første omgang.
Romantisk late night
Hos Samadhi Spa er vi store fans af romantik og stærke parforhold og vi vil gerne bidrage til de romantiske eventyr i hverdagen. Det gør vi blandt andet med vores romantiske late night, som du kan læse mere om her.
På denne aften er der udelukkende fokus på dig og din elskede i en meget intim og magisk spaoplevelse fuld af forkælelse. I får en privat jacuzzi helt for jer selv, hvor I helt uforstyrret kan nyde hinanden og atmosfæren. For at toppe oplevelsen deler I også en flaske god champagne, lækker chokoladefondue med frisk frugt og sunde, velsmagende smoothies.