Om Samadhi Spa

Hos Samadhi Spa stræber vi altid efter, at vores gæster får en enestående oplevelse, der beriger både krop og sjæl. Vores afslappende atmosfære beroliger det stressede sind, mens vores uddannede og specialiserede personale sørger for, at din krop får fornyet energi.

Om Samadhi Spa

Med mere end 10 års brancheerfaring er Samadhi Spa førende i branchen inden for spa og velvære oplevelser samt massagebehandlinger i unikke og smukke lokaler i hjertet af København. Vores mål er, at vi skal være kundernes foretrukne valg, når det gælder massagebehandlinger og velvære oplevelser samt massageordninger til virksomheder.

Historien om Samadhi Spa

Samadhi Spa er en lille oase i hjertet af København, hvor tiden står stille og hjertet vokser. Stedet er blevet skabt i kærlighed af søskendeparret Trine og Søren Mogenstrup og det er stadig ordet kærlighed, der er grundelementet hos Samadhi Spa.

Læs her Trine Mogenstrups fortælling om rejsen mod Samadhi Spa:

“Livet er fyld af overraskelser. Både af de gode og af de mindre gode. Det har jeg lært. Men jeg har også lært, at der er brug for dem alle. Alle oplevelser og overraskelser i livet er med til at bane vejen og føre os derhen, hvor vi vil.

En af de gode oplevelser jeg har haft, og som startede rejsen mod Samadhi Spa, er mere end 15 år tilbage. Sammen med min bror var jeg på vores første jordomrejse. En dag trådte vi ind i en butik, langt ude i den australske bush, og her blev vi virkelig overrasket og inspireret. Butikken var fyldt med alt fra spirituelle bøger til farverige og healende sten. Noget man ikke lige forventede i en støvet landsby langt væk fra civilisationen.

Men det var ikke kun det. Det var hele atmosfæren i butikken, der bevægede vores sanser. Fra det øjeblik vi trådte ind ad døren, var det som om at træde ind i himlen, hvor englene synger og alt dufter vidunderligt. Det var magisk og eventyrligt. ”Det her skal vi bruge til noget en dag,” sagde jeg til min bror. ”Vi skal skabe et sted med lige så meget magi.”

Da vi kom tilbage til Danmark, startede jeg ud som selvstændig. Jeg blev restauratør, og min bror hjalp til. Det var sjovt, men hårdt. En dag blev jeg pludselig ramt af det, jeg vil kalde en af de mindre gode overraskelser.
Jeg gik ned med stress. Kun 27 år gammel. Og i en tid, hvor ingen rigtig tog det alvorligt. Så efter fem år i restaurationsbranchen solgte jeg alt, hvad jeg havde og tog et sabbatår. Et år, hvor jeg gav helt slip og prøvede at finde mig selv igen.

Det lykkedes ved hjælp af yoga, meditation, massage og healing. Langsomt begyndte jeg at mærke den magi, jeg oplevede i den lille butik i en landsby i Australien. Jeg tænkte, det her må jeg give videre, så andre kan få en magisk oplevelse, der beriger både krop og sjæl.

I fællesskab skabte min bror og jeg Samadhi Spa.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top