DanishEnglish
DanishEnglish

Nyeste indlæg

Behandling - Hovedbundsolie

Hovedbundsmassage hos Samadhi Spa

Hovedbundsmassage – alias shirodhara massage – er en over 5.000 år gammel, indisk holistisk behandling, som har til formål at bringe ligevægt mellem krop, sind, sanser og sjæl.


Hovedbundsmassage er en pragtfuld og nem måde at opnå øjeblikkelig ro og harmoni. Det er en form for aromaterapi, som du kan læse mere om andet steds her på bloggen.

Det tredje øje

Ordet shirodhara er sammensat af to ord fra sanskrit

  1.  shiro – der betyder hoved
  2. dhara – der betyder flyde

Massagen indebærer da også en flydende strøm af aromatiske olier på panden – mere specifikt på det tredje øje – også kaldet pandechakraet eller intuitionens øje.

 

Det tredje øje er et chakrapunkt (energicenter), der sidder lige over og imellem øjenbrynene. Det er angiveligt her menneskets bevidsthed, ego og de instinktive hjernefunktioner sidder.

Sådan foregår en hovedbundsmassage

Når du skal have en hovedbundsmassage, ligger du på ryggen og får langsomt hældt en oliestråle ned over panden. Olien får lov at strømme ned på det tredje øje, gennem håret og ned over hovedbunden, hvor det bliver masseret ud.

 

Det har en meget afslappende og beroligende virkninger, der skaber balance i sindet.

Hvad er hovedbundsmassage godt for?

Bortset fra den afstressende og afslappende virkning hovedbundsmassage har, giver hovedbundsmassage også hele kroppen et løft. Kroppen kommer af med sine affaldsstoffer, og organerne bliver stimuleret, så de arbejder mere effektivt.

 

Dit hoved er centrum for dit nervesystem, så ved at stimulere blodtilførslen øges kroppens modstandskraft.

 

Derudover har hovedbundsmassage også mange andre fordele. Bl.a. kan det

  • afhjælpe søvnløshed
  •  lindre spændingshovedpine
  • reducere skulder- og nakkesmerter
  • øge hårets glans

Nogle mener endog, at det kan modvirke hårtab og øge hårvæksten, fordi hovedbundsmassagen øger blodgennemstrømingen i hårsækkene.

 

Ét er i hvert fald sikkert, hovedbundsmassage er selvforkælelse, hvor din krop bliver behandlet som dit hellige tempel.

Bivirkninger eller allergi

Der er som sådan ingen bivirkninger ved hovedbundsmassage, med mindre du er allergisk over for den æteriske olie, der anvendes. Det kan også være ubehageligt for dig, der ikke kan lide at få fedtet hår.

Jeg er så frygtelig kilden

Også selvom du er kilden I hovedbunden, kan du få glæde af den hovedbundsmassage, som du kan få hos Samadhi Spa.

 

Hos Samadhi Spa starter vi nemlig med massage af din ryg for at løsne musklerne godt og grundigt op. Herefter bliver dit ansigt massereret i et kvarters tid, og efter den behandling er du fuldstændigt afslappet.

 

Så er du klar til hovedbundsmassagen, for når du er afslappet, kilder det ikke. Lige så snart hovedbundsmassagen er i gang, vil du ikke fornemme berøringerne som en kriblen.

 

Vi bruger pebermynteolie til hovedbundsmassagen. Det har en forfriskende og stimulerende virkning på sindet og hjælper på koncentrationen.

 

Bagefter får du et varmt brusebad og efterfølgende afslapning i loungen.

 

Efter hovedbundsmassagen vil alle dine mentale dæmoner – frygt, angst, vrede eller irritationer – opløses i et svøb af fred og idyl, som om dit sind er lullet ind i en tilstand af ro og udvidet bevidsthed.

 

Du kan eventuelt kombinere massagen med en fod og/eller håndmassage for den ultimative selvforkælelse.

Scroll til toppen