Facts

Kan man vælge massørens køn?
Vi tilbyder både mandlige og kvindelige massører. Hvis du har særlige præferencer, skal du blot oplyse det i bemærkningen, når du booker, eller når du ringer ind.

Hvor lang tid før skal man booke?
Hvis du ønsker at komme herind mandag-torsdag, kan du være heldig at få en tid på selve dagen eller 2-3 dage før. Fredag-søndag bør du booke senest en uge forinden.

Hvem kan komme med til “mor-og-barn-pakken”?
Trods pakkens navn er alle familiære sammensætninger med et barn og en voksen velkomne til “mor-og-barn-pakken”

Hvad skal jeg medbringe?
Du skal blot medbringe badetøj, hvis du har booket en pakke som indeholder brug af vores badefaciliteter. Vi har håndklæder, badekåber samt vores lækre, økologiske shampoo, balsam og aloe vera showergel til rådighed. Vi tilbyder også brug af Samadhi Spa’s egen peeling og produkter til fri afbenyttelse efter jeres spa-oplevelse.

Hvordan køber jeg et gavekort?
Når du skal købe et gavekort, fungerer det således, at du skal gå ind på den behandling, du ønsker at købe et gavekort til. Du kan også købe et gavekort på et valgfrit beløb.
Når du har fundet den behandling, du ønsker, skal du trykke “Tilføj til kurv” og indtaste dine betalingsoplysninger, hvorefter du får tilsendt gavekortet som en PDF-fil til din mail. Du kan printe gavekortet ud og give det til en, du holder af eller benytte det selv.

Du kan også komme forbi Samadhi Spa og købe et fysisk gavekort. Til gavekortet medfølger en gavekortspose med tilhørende Samadhi Spa-slippers samt et fint til-og-fra-kort.

Hvordan bruger jeg mit gavekort?
Når du skal gøre brug af dit gavekort, skal du skrive dit gavekort-nummer i bemærkningen, når du booker eller oplyse det, når du ringer ind. Derefter skal du sørge for medbringe dit gavekort, når du ankommer til selve behandlingen pr. mail eller fysisk.

Kan jeg bære tørklæde?
Ja, vi har mange gæster som bærer tørklæde. Vi tilbyder, at man kan klæde om i selve spa/massage-rummene, hvis man føler sig mere komfortabel med det. Vi tilbyder også ekstra håndklæder, hvis man gerne vil dække sit hår til. Alle behandlinger er private – med undtagelse af fodmassagen. Omklædningsrummene og loungen, hvor man afventer behandlingens start er
også fællesområder.

Hvilken slags mad tilbyder I til jeres pakker som inkluderer mad?
Til Spa-pakkerne, hvor spisning er inkluderet, tilbyder vi sushi eller thailandsk mad:

Sushi inkluderer:

Forret
1x Edamame bønner
Hovedret
Menu 5 (28 stk)
Nigiri
2 x Laks
2 x Laks med avocado
2 x Tun tataki
2 x Kingfish
2 x Tigerrejer
Uramaki
4 x Crispy ebi
4 x Spicy tun
4 x Hawaii
Rispapir
6 x Rispapir med laks

Thailandsk mad inkluderer:

Forret
Rejechips med tomatdip

Hovedret
Rød kokoskarry med grønsager. Serveres med jasminris.
Oksekød i wok stegt i peber og hvidløg med grønsager. Serveres med jasminris.

Udover maden medfølger hvidvin og mousserende rosé, eller alkoholfri drikkelse som indeholder passionsfrugtdrinks med brus, mynte og lime. Vi tilbyder også kaffe og the.

Hvis man ønsker at få andet/ mere mad i form af sushi eller thailandsk mad, skal dette blot nævnes, når man booker – dog koster dette et ekstra gebyr.
Husk at nævne, hvis du har allergener eller andet.

Hvilke slags drikkelse tilbyder I?
Alle vores gæster tilbydes vand, passionsfrugtsaft og ingefærthe. Hvis man har booket en pakke, som indeholder vores lounge-menu, medfølger der mousserende rosé samt smoothie.

Hvis man har et ønske om alkoholfri drikkelse, tilbyder vi vores lækre passionsfrugtdrink, som indeholder passionsfrugt-sirup, vand med brus, mynte og lime.

Hvilken alder må mit barn have til mor-og-barn-pakkerne?
Pakken har en aldersbegrænsning på 6-16 år for barnet.

Kan man vælge en specifik massør?
Ja, det kan du sagtens. Husk at skrive/nævne det i bemærkningen når du booker/ringer ind. Vi kan ikke garantere, at den ønskede massør er på arbejde på det tidspunkt, du ønsker. Dog skal vi nok sørge for at informere dig om, hvis det ikke er muligt, at du kan få den ønskede massør.

Kan man booke på selve dagen?
Ja, du kan altid prøve at ringe ind og spørge, da der kan forekomme aflysninger på dagen. Dog er der større chance for, at booke på selve dagen i hverdagene frem for weekenderne.

Hvor lang tid før skal jeg melde afbud?
Ønsker du at afbestille eller annullere bestilling kan du enten sende en mail til info@samadhispa.dk eller ringe til os på 33 91 10 90

Afbestilling skal ske senest 24 timer inden behandlingen starter.

Skulle uheldet være ude og du bliver akut forhindret, prøver vi at gøre alt for at sælge din tid.

Hvis det ikke lykkes, vil du blive faktureret 50 % af behandlingens pris.

Ved udeblivelse fra behandlingen vil du blive faktureret for behandlingens fulde pris.

Hvor lang tid kan jeg bruge mit gavekort?
Gavekortet på specifikke behandlinger gælder i 3 år. Hvis behandlings pris stiger, dækker vi
prisforskellen det første år.

Scroll to Top