Hverdagen kører på højtryk, både du og kæresten arbejder i døgndrift, og det meste I ser til hinanden er et grynt over morgenkaffen. Kun på en god dag formår I at spise aftensmad samtidigt, og her går samtalen primært på planlægning og praktik.
Det er hårdt arbejde at jonglere de mange prioriteter i hverdagen, og ofte ender parforholdet sidst i rækken efter job, fitness, indkøb og vasketøj – også selvom din udkårne faktisk kommer allerførst, når du har tid til at mærke ordentligt efter.
Skab små oaser af tosomhed
Dit parforhold fortjener det allerbedste og ved at skabe ro og rum omkring dig selv og din kæreste, bliver I begge mere nærværende, får mere overskud og bevarer den gnist, der holder jer sammen.
Men der skal arbejdes for romantikken, og det kan med fordel gøres med en late night spaaften.
En rigtig god måde at bevare romantikken i forholdet er ved at skabe små, skønne oaser i hverdagen, som er udelukkende for jer to.
Her kan I hver især fokusere på den anden og sørge for at nyde tosomheden og hinandens selskab i fulde drag. Gør i det regelmæssigt, vil det forblive friskt i bevidstheden at gøre partneren glad og følelsen af at være kærester og ikke bare samarbejdspartnere eller bofæller vil dominere.
Vi danner rammerne om ultimativ romantik
En luksuriøs og lækker romantisk oase kan I få med en romantisk late night hos Samadhi Spa. Her får I jeres helt egen private jacuzzi fyldt med varmt og velduftende vand i lækre, rolige og intime omgivelser af ren luksus og velvære.
Med en god flaske champagne, kolde, friske smoothies, lækker chokoladefondue og frisk frugt bliver i forkælet til det yderste!
Således danner vi rammerne for den ultimative romantiske oase, hvor alt I skal gøre er at koncentrere jer om hinanden og nyde jeres kærlighed. I har jacuzzien i hele 75 minutter og med behandlingen følger også vores helt egen skønne bodyscrub, som I kan skrubbe hinanden i for at få helt silkeblød hud.
En sådan oplevelse vil få jer til at slappe helt af, og det øgede overskud vil i ugerne efter skabe rum for at finde små hverdagsoaser med rum til hinanden og give mere overskud og ro.
Ideelt som gave
En luksuriøs aften som denne er ideel at give som gave til den, du holder af. Hvad enten anledningen er månedsdag, årsdag, fødselsdag eller en helt anden lejlighed, der betyder noget for jer, så er der ikke meget, der vil få din udkårne til at føle sig så værdsat og forkælet på en og samme tid.
Ikke kun for kærestepar
Men det er jo ikke kun din kæreste, du nogle gange forsømmer lidt i hverdagen. Måske får du heller ikke altid afsat så meget tid, som du gerne ville til din bedste veninde eller ven, din mor, far, bror eller søster og så er lidt kvalitetstid i dejlige omgivelser den perfekte løsning for at sætte pris på en, du holder af.