Prøv noget nyt
Vi mennesker er vanedyr, så er det sagt. Hvornår har du sidst prøvet noget nyt? Når vi bryder vores vaner, sker der ofte noget uventet, som tilføjer værdi til vores liv. Så hvorfor ikke prøve en ny restaurant, køre en ny vej til arbejdet, handle ind et sted du ikke plejer, finde en opskrift som du aldrig har prøvet før, eller se den Netflix-serie, som din veninde hele tiden fortæller om.
Skyl affaldsstoffer ud af din krop hver morgen
Få en god start på dagen med et glas kogt vand med saften fra en halv citron. Det smager ikke bare fantastisk, men det skyller også din krop igennem og fjerner de affaldsstoffer, der har ophobet sig i løbet af natten. Du indtager også en masse C-vitaminer fra citronen, som blandt andet beskytter din krop mod forkølelse.
Få en god nattesøvn
Ja, du har sikkert hørt det før – og du vil egentlig også efterleve det, og kæmper en brag kamp mod TV’et, mobiltelefonen, Facebook og Netflixserierne som starter et nyt afsnit, før du kan nå at blinke med øjnene. Men en god nats søvn skal man ikke undervurdere. Det er her kroppen for alvor lader op til næste dag. En god nats søvn kan afhjælpe overvægt, stress, en lang række sygdomme og depression. Prøv at sove 8 timer hver dag i en uge og mærk forskellen på dit helbred.
Ring til en du ikke har talt med længe
Skal 2017 ikke være året hvor du genoptager nogle af dine relationer eller ringer til en, du ikke har talt med i lang tid? Vi har alle meget travlt i hverdagen, og det kan derfor være svært at vedligeholde vores relationer til hinanden. Den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at starte – og det kræver kun et enkelt opkald.
Pas godt på din krop i de kolde vintermåneder
I vintermånederne er det vigtigt, at du passer ekstra godt på din krop. Kulden giver os tør hud og så er der heller ikke meget, der er værre end at fryse. Sørg derfor for at være klædt på efter vejret, husk vanterne, brug ikke en vandbaseret dagcreme hvis der er frost udenfor, nyd de varme bade og fyld måske en varmedunk med varmt vand og læg den i fodenden af sengen, før du børster tænder. Du kan selvfølgelig også vælge luksusudgaven og tage en du holder af med en tur i spa, hvor I får plejet og gennemvarmet jeres kroppe. Sammensæt Jeres egen spadag her