Endelig har du samlet mod til at stille din udkårne det store spørgsmål. Men hvordan gør du frieriet til en uforglemmelig oplevelse. En oplevelse som hun om mange år vil tænke tilbage på med varme i kroppen og følelsen af, at hjertet slår dobbelt takt, nøjagtigt som dengang du poppede spørgsmålet.
Det perfekte frieri der vil få dig selv til at mærke sommerfuglenes flaksen i maven, når du tænker tilbage på sekunderne lige inden frieriet, skal ikke være improviseret. Det skal være gennemtænkt, der skal måske være købt et passende smykke, og alt fra tidspunkt til sted skal være nøje planlagt.
Hvornår skal du fri?
Datoen for frieriet er vigtig for nogle og mindre vigtig for andre. Hvis datoen er vigtig for jer, så vælg en speciel dato – valentinsdag, hendes fødselsdag, den dato I mødtes første gang, eller den dato I blev et par, er gode datoer, som også er nemme at huske.
Hvordan skal du fri?
Er I traditionsbundne, skal du ned på knæ på god gammeldags manér. Du kan også fri ved at putte ringen i en kage eller dessert. Eller lave en spådomskage, hvor du lægger en seddel i med frieriet på.
Hvor skal du fri?
Du kan naturligvis fri derhjemme i stearinlysets romantiske skær eller på en hyggelig restaurant.
Skal I ud at rejse, så er det oplagt at fri et fremmed, men smukt sted, som I måske endda vil vende tilbage til år efter år.
Eller du kan invitere hende på et romantisk weekendophold og fri ved landsbyens gadekær, storbyens springvand eller hvad der nu er dér, hvor I opholder jer.
Foren romantik, hygge og velvære
Du kan også gøre hele dagen til en stor forkælelsesdag for hende – hun skal jo helst sige ja! – ved at starte dagen med at servere morgenmad på sengen. Alle hendes livretter naturligvis. Er I til det, må der gerne være en avis, som I kan læse sammen.
Efter den lange, hyggelige morgenstund tager du hende med på museum, i parken eller et tredje sted du ved, hun elsker at opholde sig, indtil sulten igen melder sig.
Indtag en let anretning på en café, og gå herefter en tur langs kanalen eller rundt i Tivoli.
Når benene bliver trætte, tager du hende med på Samadhi Spa, hvor du har booket tid til Samadhis private jacuzzi med tilhørende lounge og infrarød sauna.
Her vil du i en romantisk og afslappende atmosfære kunne gå på knæ, lægge ringen i frugtskålen eller champagneglasset, eller fri på nøjagtig den måde, du har bestemt dig for. For I har det hele for jer selv. Det betyder også, at du ikke behøver tænke på at skulle smugle badetøj med, uden hun opdager det.
Dagen sluttes af med en god middag – enten derhjemme eller på jeres yndlingsrestaurant – eller du kan i stedet booke tid til Sparadise – Frokost/middag, hvor I får serveret en intim middag efter en afslappende massage og jacuzzi.
Bemærk, at samme fremgangsmåde kan benyttes af kvinder til at fri til deres udkårne mand.