Nyeste indlæg

Behandling - Hovedbundsolie

Aromaterapi med æteriske olier

Æteriske olier er naturligt forekommende olier fra bestemte planter, som blomster, frø, frugter, urter, blade, rødder, og bark. Olierne har indvirkning på krop og sjæl og bliver derfor brugt til terapi mod mange forskellige fysiske og psykiske lidelser.

Olierne gavner ved indånding og ved indsmøring. Ved indånding omsættes duften til kemiske signaler, der påvirker hjernen. Ved indsmøring trænger de æteriske olier ind gennem huden og går videre med blodbanen rundt i kroppen og påvirker den undervejs.

Aromaterapeutisk massage

Ved aromaterapeutisk massage opnår du den fulde virkning af oliernes egenskaber.

Aromaterapeutisk massage er en blid form for massage, hvor massøren foretager lange, dybe greb, som virker i dybden og specielt er rettet mod nerve- og lymfesystemet.

Selve massagen hjælper de æteriske olier med at blive optaget gennem huden og har ud over de æteriske oliers virkning også virkning på

  • Kredsløbet – blodcirkulationen forøges lokalt
  • Huden – bliver blødere og mere smidig
  • Pulsen – bliver regelmæssig og langsommere
  • Blodtrykket – reguleres
  • Åndedrættet – bliver dybere og langsommere
  • Musklerne – stimuleres og afspændes

Oliernes virkning er forskellig afhængig af, hvor den kommer fra, og tit blandes olierne for optimal effekt.

Nogle af de lidelser/ubehag de æteriske olier kan afhjælpe, kan f.eks. være

  • Dårligt immunforsvar
  • Stress og lettere depressioner
  • Søvnbesvær • Muskel- og ledsmerter
  • Hovedpine og migræne
  • Menstruationssmerter
  • Hudproblemer
  • Bakterie- og virusinfektioner
  • Fordøjelsesproblemer
  • Luftvejsproblemer
  • Dårlig hukommelse og koncentrationsproblemer
  • Dårligt blodomløb og forhøjet blodtryk

Bivirkninger

Der kan være bivirkninger ved aromaterapi, men de er sjældne. Æteriske olier hører ikke under kategorierne naturlægemidler eller kosttilskud, hvorfor der ikke er nogen dansk myndighed, der fører kontrol på området.

Hvis du lider af allergi eller har en følsom hud, bør du gøre aromaterapeuten opmærksom på det, så han/hun kan teste, om du kan tåle olien.

Bivirkningerne du kan risikere kan eksempelvis være

  • Allergiske reaktioner
  • Let hovedpine og kvalme
  • Hudens lysfølsomhed kan forøges ved brug af nogle af de æteriske olier

Du skal endvidere være opmærksom på, at

  • hvis der er æteriske olier i badevandet (spa-behandlinger), kan olien flyde oven på, og du kan få det i øjne eller mund, og olien er kun til udvortes brug
  • hvis du skal ud i stærk sol eller i solarium, bør du være forsigtig med at bruge æteriske olier
  •  du skal undgå at få æteriske olier i hudafskrabninger, rifter eller sår • hvis du er gravid, har epilepsi, diabetes eller forhøjet blodtryk, bør du spørge og følge aromaterapeutens råd – nogle olier bør ikke anvendes ved disse tilstande

Virker aromaterapi?

Man kan ikke garantere en helbredelse af en lidelse med aromaterapi – det varierer fra person til person. Vi kan til gengæld hos Samadhi Spa garantere afslapning, afstresning og velvære under og efter vores behandlinger med aromaterapeutisk massage – om du er alene eller sammen med din partner. Er I et par, kan vi varmt anbefale vores Kama Sutra for 2, der er en af vores mest populære og eksklusive behandlinger for jer, der ønsker en romantisk, afslappende aften for kun jer to – fri for børn og arbejde. Eller vores Prinsesse Deluxe til dig, der har fortjent lidt selvforkælelse.

Scroll to Top