Nyeste indlæg

6 raad parforhold

6 måder at pifte dit forholdet op på

Lige om lidt er det Valentinsdag, og derfor tænke vi, at vi vil give dig 6 gode råd til, hvordan du kan pifte dit forhold op – hvad enten du har været i et fast forhold længe, eller om det er helt nyt.
Man kommer nemt ind i en hverdags-trummerum, og glemmer måske at prioritere de små ting, der giver ekstra krydderi på tilværelsen. Små ting, der gør en verden til forskel i dit parforhold.

Spontan overraskelses-date
Tingene bliver tit og ofte meget planlagte, fordi vi har travlt med at forfølge vores drømme, og siden der kun er 24 timer i døgnet, må vi prioritere med hård hånd. Derfor skal du planlægge en spontan overraskelses-date med din kæreste. Det kan i princippet være hvad som helst. Læg f.eks. en seddel på sengen derhjemme eller send en sms med mødested, tidspunkt og dresscode. Gør lidt ekstra ud af dig selv, og vis din kæreste, at de næste timer kun er afsat til ham/hende.

Romantisk tur i boblebad
Er der noget hyggeligere end at slå tiden ihjel sammen i et romantisk boblebad? Helt uden forstyrrelser fra telefoner og små hverdagsgøre-mål.

Har du et karbad eller spabad derhjemme, kan du gøre det ekstra hyggeligt med stearinlys, en god badeolie, et glas champagne og evt. en vaskeklud, så i kan vaske hinanden.

Hvis du ikke lige har et spabad ved hånden, kan du bestille et hos Samadhi Spa. Vi har forskellige jacuzzi-pakker alt dine ambitioner. Er du på budget, kan du booke vores almindelige jacuzzi med chokoladefondue. Vi serverer chokoladefondue og champagne. Efter behandlingen kan I tage en tur i vores troperegnsbruser og skrubbe hinanden med vores lækre peeling. Har du et lidt større budget, kan du booke vores private jacuzzi, hvor I ikke vil blive forstyrret overhovedet. Badetøj er derfor valgfrit. Vi stiller chokoladefondue, champagne og peelings frem til Jer.

Se alle jacuzzi-pakker her

Giv hinanden en varm oliemassage
Hvem elsker ikke at få massage? Giv din udkårne en skøn omgang massage derhjemme. Investér i en velduftende massageolie, der ikke tørrer huden ud. Gør rummet hyggeligt med stearinlys, chokoladedyppede jordbær og afslappende musik. Lav en balje med varmt vand, hvor du stiller massageolien i, så den får samme temperatur som vandet – så slipper din udkårne for det kolde gys, en kold massageolie kan give. Sørg for at lægge et ekstra lagen på sengen eller eventuelt et håndklæde, så olien ikke løber ned på madrassen.

Se en erotisk film i dit yndlings-undertøj
Invitér din kæreste til en intim skal-vi-se-en-film-date. Læg rent og velduftende sengetøj på sengen og tag et langt varmt bad. Iklæd dig dit yndlingsundertøj, en morgenkåbe og din yndlingsparfume. Sæt f.eks. Fitfthy Shades of Grey eller en lignende film på. Dæmp lyset og put tæt indtil hinanden. Bestil take away aftensmad.

Lav en skøn middag sammen
Det kan faktisk være temmelig hyggeligt at lave mad sammen. Lav noget som i ikke plejer at lave, men som i begge elsker. Det kunne være sushi, fondue eller noget helt tredje. Sæt god musik på og tag et glas vin, mens i laver maden. Sørg for at have tætsiddende tøj på, og kom til at bumpe lidt ind i hinanden, mens i laver maden. Hvis i tit kommer til at spise aftensmaden foran fjernsynet med en god Netflix-serie, så sørg for at dække spisebordet op i stedet, så i har rigeligt med tid til at snakke sammen, mens i spiser.

Tag på skøjtetur sammen
I disse tider er der flere forskellige steder, man kan stå på skøjter. Det er både hyggeligt og kan få smilet frem os de fleste, da det er næsten umuligt at falde. Det er også en god anledning til at komme tættere på hinanden, slå hovedet fra og hjælpe hinanden med ikke at falde. Så kan I jo altid købe en varm kop kakao bagefter mens i vender verdenssituationen.

Scroll to Top